
Jeg er født i 1965 og opvokset i cirkusverdenen og har, så længe jeg husker tilbage, været omgivet af dyr.
Særligt heste er min store passion - jeg husker tydeligt, da jeg 6 år gammel fik min første pony af min far. Cirkus lå dengang i Legoland og gav forestillinger der.
Denne yndige lille pony skulle jo have et navn, og hvad var mere nærliggende end at kalde ham for ”Lego”.
Lego blev startskuddet til min karriere med cirkusdressur - og han kom straks med i forestillingen, hvor jeg red rundt på ham i manegen.
Men tiden gik - og jeg voksede fra Lego og nye ponyer kom ind i mit liv.
Da jeg som 12 årig fik otte skønne grundtrænede Connemaraponyer, blev min interesse for cirkusdressur for alvor tændt.
Det var en stor udfordring at holde styr på otte ponyer på en gang, og jeg kan mindes tilbage med et smil på læben.
Jeg har siden jeg var ganske ung, studeret heste intenst og har læst spalte op og spalte ned om hestens psyke, kropssprog og om forskellene blandt hesteracerne.
Som ung pige var jeg så heldig at lære Katja Schumann at kende, og hun blev et af mine forbilleder, og jeg husker tiden med Katja som utrolig lærerig. Siden hen lærte jeg også meget af hendes far, Max Schumann.
Jeg havde en pause fra hestene i nogle år, da jeg fik mine trillinger Oliver, Stephanie og Charmaine - men hestene spøgte stadig i mit sind.
En gang hestepige – altid hestepige!
Jeg måtte i gang igen med hestene, jeg savnede duften af hø og halm, så da mine børn blev lidt større, købte jeg to unge palominohingste som jeg selv trænede fra bunden.
Siden da er der kommet flere og flere heste til.
|
|
|
|
|
|